Søg viden til din
kompetenceudvikling

Sammen med dine kolleger

Søg viden sammen med dine kolleger ved at undersøge, hvad I som arbejdsfællesskab har behov for af kompetenceudvikling, så I kan løse nuværende og fremtidige opgaver bedst muligt.

Bliv klogere på hinandens kompetencer og interesser og tal om jeres forskelle og ligheder, for at inspirere og styrke hinanden.

Aftal indbyrdes, hvordan I bedst deler jeres viden, når kollegerne er på uddannelse. Det giver jer inspiration til opgaveløsningen og egen kompetenceudvikling.

Hvis I har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, så inddrag vedkommende for inspiration og vejledning.

Har du brug for sparring kan du altid kontakte din faglige organisation eller book en aftale med Nichlas Henschel-Mohrsen.

Søg viden hos dine kolleger

Sammen med din leder

Parterne anbefaler, at der i forbindelse med målrettet kompetenceudvikling gennemføres mindst én årlig medarbejderudviklingssamtale.

Til den samtale, skal du selvfølgelig forberede dig og have dine ønsker om kompetenceudvikling klar. Du skal sørge for at indhente så mange oplysninger som muligt, så du gør det nemt for din leder at forholde sig til dine ønsker.

Har du tidligere haft medarbejderudviklingssamtale, så forhold dig til de aftaler, I drøftede sidste gang. Sørg altid for at følge op på aftalerne løbende.

Har du ikke haft medarbejderudviklingssamtale tidligere i virksomheden, så efterspørg om der er et skema, du skal forholde dig til, så du har mulighed for at forberede dig til samtalen.

Drøft også dine tanker og ønsker om uddannelse løbende med din leder. Så viser du din interesse og dit engagement i virksomheden og du kan samtidig forholde dig løbende til tilmeldingsfristerne for kurser og uddannelser.

Tal fx med din leder om:

  • Hvordan opgaver og ansvarsområder udvikler sig i fremtiden, både på kort sigt og på lang sigt?
  • Virksomhedens generelle behov for kompetenceudvikling?
  • Hvordan du kan byde ind på opgaver i virksomheden fremadrettet?
  • Hvad du har brug for, for at blive bedre til dine opgaver og kunne byde ind på nye opgaver, der interesserer dig?
  • Hvilke opgaver og ansvarsområder, du ønsker mere af?

Har du brug for sparring kan du altid kontakte din faglige organisation eller book en aftale med Nichlas Henschel-Mohrsen.

Søg viden hos din leder

Hos en studievejleder

Søg viden til din kompetenceudvikling hos en studievejleder.

Når du vil have mere konkret viden om indholdet på uddannelserne og modulerne og særligt, hvis du har behov for en realkompetencevurdering (RKV), skal du tage kontakt til en studievejleder på uddannelsesstedet.

Du kan søge inspiration i nedenstående spørgsmål, når du undersøger uddannelserne eller taler med en studievejleder:

  • Hvornår er der uddannelsesstart?
  • Hvor mange uddannelsesdage er der?
  • Hvor store er holdene typisk?
  • Hvordan er undervisningen tilrettelagt?
  • Hvilken eksamensform er der?
  • Er eksamensdato fastlagt?
  • Hvornår ved jeg, om kurset/uddannelsen bliver afholdt?
  • Er der noget, jeg skal forberede inden uddannelsesstart?
  • Er der noget, jeg skal være opmærksom på?

Har du brug for sparring kan du altid kontakte din faglige organisation eller book en aftale med Nichlas Henschel-Mohrsen.

Hos din TR og faglige organisation

Hvis I har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, så husk at gøre brug af vedkommendes viden og erfaring, når du skal forholde dig til din kompetenceudvikling.

Din tillidsrepræsentant kan blandt andet hjælpe dig med:

  • Sparring og vejledning om din uddannelse
  • Afklaring af dit kompetencebehov
  • Dine rettigheder til uddannelse

Har du brug for sparring kan du altid kontakte din faglige organisation eller book en aftale med Nichlas Henschel-Mohrsen.

Slogan sammenomuddannelse